Siden folketingsvalget i november 2022 har de tre partier i den danske regering blødt vælgere. Det er blevet vist i meningsmåling efter meningsmåling.

Mens meningsmålinger ikke har været sjov læsning på regeringskontorerne, har det for mig været interessant at se, hvordan målingernes tal bliver visualiseret i forskellige medier.

En af de meget udbredte visualiseringer er et liggende søjlediagram med partierne på y-aksen og deres stemmeandele på x-aksen. Y-aksen er så typisk sorteret faldende efter stemmeandel.

Sådan en graf er fx at finde i analysen Ny måling: Socialdemokratiet har fået et Mette Frederiksen-problem fra december 2023 på Altinget.dk. I analysen er fokus på den vælgerflugt, som har ramt Socialdemokratiet siden folketingsvalget ét år tidligere. Partiets opbakning er i perioden faldet med næsten 8 procentpoint svarende til en tilbagegang tæt på 30 %.

Grafen åbner med de seneste tal fra Epinions måling i december 2023, og med klik på knapper under grafens titel kan læserne så finde tal for valget i 2022 og mellemliggende målinger:

Grafen viser tydeligt, hvordan stemmerne fordeler sig mellem partierne på et givent tidspunkt (selvom jeg havde foretrukket samme farve på alle søjler). Men sammenligning af stemmeandele for enkelte partier over tid er svær, og Socialdemokratiets massive vælgerflugt er som sådan usynlig.

En lignende søjlediagram er at finde i artiklen Ny måling: Vælgerne er flygtet fra moderaterne fra oktober 2024 på dr.dk , hvor fokus er flyttet til regeringsfællerne i Moderaterne og deres vælgerblødning. Moderaterne var aldrig så store som Socialdemokraterne, men deres tilbagegang er endnu større: Med et fald fra 9,3 % ved valget i 2022 til 4,0 % i målingen fra oktober 2024 var partiet på knap 2 år blevet mere end halveret.

Hvor grafen på Altinget.dk gav mulighed for at klikke sig rundt mellem resultater fra forskellige målinger, indeholder grafen på dr.dk kun resultatet fra seneste måling (tidligere målinger kan findes via et link under grafen). Til gengæld er udviklingen fra valget i 2022 vist med tal og pile op eller ned i en kolonne længst til højre på grafen:

Igen er det let at sammenligne partiernes størrelse ved seneste måling, mens udviklingen fra folketingsvalget er svær at se. For at afkode, hvem som har vundet og tabt flest vælgere siden valget, er man nødt til at sammenligne tallene i kolonnen længst til højre. Og for at få en fornemmelse af størrelsen af den forholdsmæssige udvikling for det enkelte parti, er man nødt til at lave lidt hovedregning. Det kæmpe fald i Moderaternes vælgeropbakning, som er beskrevet tydeligt i teksten, er svært at få øje på i grafen.

En tredje variant af det liggende søjlediagram finder man i artiklen Ny måling vil sende chokbølger gennem V og S fra april 2024 på tv2.dk. I denne variant vises søjler både for seneste meningsmåling, forrige meningsmåling og folketingsvalget i 2022:

Med denne variant er det lettere at se udviklingen for det enkelte parti fra folketingsvalget over forrige meningsmåling til den seneste meningsmåling. Til gengæld er det her svært at sammenligne partiernes indbyrdes størrelse på et givent tidspunkt.

Det sidste er der i hvert fald to grunde til. Den ene er, at søjlerne for den enkelte måling står meget spredt og med andre søjlerne imellem sig. Den anden er, at grafen bliver meget høj. Hverken på min mobil eller desktop kan jeg se hele grafen i ét skærmbillede uden af skulle zoome meget ud (hvilket jeg har gjort på skærmbilledet herover).

Hvis formålet er at vise udvikling over tid – og udviklingen over tid for udvalgte partier er netop historien i de tre artikler – kan det undre, at ingen af medierne har valgt at vise tallene med et kurvediagram.

Et bud på fravalget kan være, at et kurvediagram med mange linjer hurtigt bliver svært at læse. Linjer overlapper, krydser hinanden og ligger tit så tæt, at eventuelle datamærkater og serieetikker for de enkelte linjer kommer i vejen for hinanden.

Hvis det er årsagen, så kan det forklare, at jeg meget oftere ser kurvediagrammet anvendt i meningsmålinger op til amerikanske præsidentvalg, hvor der typisk kun er to eller tre kandidater: Den demokratiske, den republikanske og måske en uafhængig kandidat.

Hvis vi imidlertid accepterer, at graferne ikke umiddelbart behøver at vise alle data, men kan zoome ind på de mest interessante dele af data, ligesom artiklens tekst jo heller ikke fortæller hele historien om målingens tal, men fokuserer på nogle væsentlige udsnit af tallene, kan et kurvediagram vise udviklingen meget tydeligere end nogen af ovenstående grafer.

I artiklen på tv2.dk er to partier i fokus: Socialdemokratiet og Venstre som i april 2024, halvandet år inde i valgperioden, begge er gået voldsomt tilbage. Socialdemokratiet har mistet næsten hver tredje vælger, mens Venstre er blevet mere end halveret.

I mit kurvediagram herunder bruger jeg tallene fra grafen på tv2.dk og sætter fokus på netop de to partier på bekostning af de andre. I diagrammet har jeg sat partiernes stemmeandele på y-aksen, meningsmålinger og folketingsvalg på x-aksen og indsat en kurve for hvert parti:

Det er klart, at kurvediagrammet her umiddelbart viser færre detaljer end nogen af de tre søjlediagrammer (i en interaktiv version af grafen vil tal for øvrige partier kunne vises ved læserens interaktion med grafen).

Kurvediagrammet gør det heller ikke lige så nemt at sammenligne partiernes størrelse på et givent tidspunkt som nogle af søjlediagrammerne. Til gengæld viser kurvediagrammet tydeligt hovedhistorien: Det store fald for Socialdemokratiet og Venstre. Fx ser jeg først her, hvordan Socialdemokratiet er gået fra at være det markant største parti til kun at være marginalt større end det næst- og tredjestørste, og at Venstre er gået fra at være næststørst til at være sjettestørst.

Hvis man vil vise faldet endnu tydeligere, kan man vælge at udelade forrige meningsmåling. Med kun to datapunkter på x-aksen, folketingsvalget i 2022 og den seneste meningsmåling, får kurverne ikke noget knæk, og udviklingen fra valg til nu bliver endnu tydeligere:

Men historien om faldet for V og S er ikke hele historien. I artiklen på tv2.dk nævnes også to partier, for hvem det er gået den helt modsatte vej. De flygtende vælgere vandrer jo et andet sted hen, og en stor del af dem er gået over til Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti.

For at udbygge billedet kunne man derfor supplere grafen ovenfor med en graf, der netop viser den imponerende vælgertilgang til LA og SF:

Og igen kunne man udelade forrige meningsmåling på x-aksen og få den mere dramatiske version med kurver uden knæk:

Ovenstående er hurtige remakes. Jeg har ikke gjort noget for at ramme stil eller tone fra nogen af de oprindelige grafer. Men de skulle gerne vise pointen om, at hvis historien er udviklingen over tid og ikke partiernes indbyrdes størrelse på et givent tidspunkt, så er søjlediagrammer som ovenstående næppe den bedste måde at visualisere historien.

En ting, som mine remakes deler med de oprindelige grafer er, at ingen af dem viser den statistiske usikkerhed, som altid er en del af en meningsmåling. Usikkerheden bliver højst nævnt som en fodnote. Visualisering af målingernes usikkerhed bliver emnet for et fremtidigt indlæg.